Behåret og på højskole

Arbejdsløs, søvnløse nætter og lugt af tis

Søvnløse nætter og lugt af tis er min hverdag lige for tiden. Vi fik for 2 uger siden en lille hvalp(Møffe). Puha det er da hårdt skal jeg lige hilse at sige! Ikke lige selve ham, han sover det meste af tiden, men man er bare på hele tiden, hele tiden være opmærksom og forsøge at gætte hans behov og indøve rutiner. Det ville da være så meget lettere hvis vi kunne kommunikere sammen, uden Møffe bare kigger dumt på mig mens jeg skaber mig åndsvagt på gaden for at forsøge at få ham med. Og så elsker han at trille sig ude i haven, det er skide sødt hvis ikke det var fordi at han lige har tisset der hvor han nu tumler i græsset…

Derudover er jeg kommet i kategorien arbejdssøgende. Jeg afsluttede mit studie for en måned siden og leder nu efter job. Jeg kan heldigvis “arbejde” mens Møffe sover, der er en masse nyt jeg skal sætte mig ind i omkring a-kasse, jobnet, jobsøgning osv.
Det er da bare overhovedet ikke let at skrive en ansøgning som en seriøs ansvarsbevidst voksen, uden ret meget erhvervserfaring og hvis liv pludselig afhænger af jobbet (hvis du har nogle gode jobsøgnings fif så være endelig ikke bleg for at dele) .
Jeg glæder mig til at få noget at stå op til igen, være blandt  kollegaer og være en del af et team, få brugt min energi og kreativitet, udfordre mig selv på en anden måde. Der ligger også en form for samfunds pres (eller er det bare mig der har for høje krav til mig selv) omkring det at være i job. Jeg bliver enormt flov hver gang nogle spørger mig hvilket job jeg har og må svare at jeg er arbejdsøgende. Jeg får en gang imellem kommentarer som det er da let at få arbejde og der må der da er massere af arbejde, alt i mens jeg ikke rigtig kan gøre så meget andet end at trække på skuldrene, smile og tænke for mig selv (ja det er da også bare mig der åbenbart ikke passer ind på arbejdsmarkedet) Nå men anyway, jeg kan ikke gøre så super meget ved min situation, så jeg må trække på skuldrene, gøre hvad jeg kan og sige pyt til nederlagene. Jeg vil nyde den tid jeg nu har til Møffe, dejlige gåture, yoga, bøger, strikke en masse og middagslur. Istedet for at hænge i det negative, livet er herligt og det skal vi huske på i de svære situationer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Behåret og på højskole