10 ligegyldige facts om mig?

Allerede oktober

Vi er allerede godt i gang med oktober måned og jeg må sige at jeg er ved at blive en smule forpustet af at tænke på de forholdsvis lette nytårs fortsæt jeg lavede da året startede, som jeg endnu ikke har fået fuldført,  bevars der er da også et par måneder endnu at løbe på, men så skal jeg da løbe lidt stærkt synes jeg (og jeg er IKKE en løber). Jeg synes jo egentlig at min hverdag lige nu er fyldt godt ud med hundehvalp, bryllups forberedelser (gal der er meget der skal styr på i god tid), jobsøgning, holde hus og selvfølgelig at være en kæreste og ven/veninde.

I virkeligheden har jeg jo faktisk  slet ikke travlt, når jeg det ikke i år, så kan det være at jeg når det næste år. Jeg skal virkelig øve mig i at sige pyt! For det er jo fløjtenes ligegyldigt. Jeg er alt for god til at slå mig selv oven i hovedet, hvis jeg ikke lige når de mål jeg har sat op for mig selv. Selvfølgelig skal man da stile efter at nå sine mål, men jeg skal øve mig i at sige pyt til deadlines. For jeg har jo opnået så mange andre fede ting istedet for, og det er det jeg skal holde fast i. Vi skal holde fast i alt det gode der sker nu og her i vores liv, i stedet for at slå os selv i hovedet med vores selvkritik og selvhad. #nejtaktilselvhad


Mine nytårs forsæt lød sådan her:

1. Være med i en strikkeklub. Ja ja, bedstemor coming through… Men altså det er skide hyggeligt at sidde og strikke, drikke the/kaffe/kakao og sludre sammen. Det er bare hammer svært at finde andre 26 årigeish, som i virkeligheden er bedstemødre af sind. I hvert fald heroppe i det meget kolde nord. Jeg har egentlig altid drømt om at være med i sådan en bogklub, men det er som om at det der med få læst bøger færdige til en bestemt deadline ikke rigtig lige er mig. Nogle gange bliver jeg bare aldrig færdig og stopper halvvejs inde i bogen. Måske jeg skulle gøre større brug af lydbøger?

 

2. Lær at spille ukulele. Jeg har altid gerne ville spille på et instrument men det er som om at det der med at have tålmodighed i en læringsproces, ikke ligger til mig. Jeg har så høje forventninger til mig selv, at jeg føler mig dum hvis ikke jeg fx kan spille ukulele efter jeg har haft den i hænderne 4 gange. Totalt urealistisk.

 

3. Få undervisning i sang. Jeg ville starte til sang undervisning. Jeg kan rigtig godt lide at spille teater og i år havde jeg brug for en pause fra skuespillet og ville egentlig have fokuseret noget mere på min stemme. Jeg synes dog ikke rigtig at økonomien har været til det i år, da jeg før var studerende og nu er der et bryllup der skal spares op til.

 

4. Og så er der jo selvfølgelig klassikeren. Spis sundere og dyrk mere motion. Den behøver jeg vidst ikke at uddybe…


 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ligegyldige facts om mig?