DIY rustikke hylder

Bryllupsforbedredelse, del 1 ud af 8

Vi skal giftes! Det er så vildt, tænk at jeg nu skal til at være kone (det klinger egentlig ikke særlig godt, det der ord kone) Vi er i fuld gang med forberedelserne, datoen er sat til d. 1 juni næste år. Jeg har altid sagt at hvis jeg skal giftes så skal det være lige omkring starten af juni, slut maj agtigt, da der er sæson for syrener, og jeg vil have syrener i min brudebuket. Jeg ELSKER duften, den virker så beroligende på mig.

 

Vi blev forlovet d. 8 september og allerede dagen efter snakkede vi om hvordan vi godt kunne tænke os vores bryllup skulle være, jeg har aldrig helt været til store prinsesse bryllupper, jeg synes at sådan nogle bryllupper er vildt flotte, slot, skræddersyet prinsesse kjole, stofservieter, 100 gæster, 7 retters menu, champagne og alt det der, sådan helt royalt. Jeg dur ikke til at være så formel, det er slet ikke mig eller os.

Vi vil gerne have at vores dag bliver lidt som en sommerfest med et twist af bryllup. For os er det vigtigste at have en god dag omgivet af vores venner og familie. Det skal være hyggeligt og sjovt både for os og vores gæster. Vi har lejet en gammel spejdergår, i naturskønne omgivelser, der er både plads til rundbold og bålhygge om aftenen med alle vores gæster. Vi laver alt det selv vi overhovedet kan, da vi ikke har så mange penge, nu da jeg er ledig når vi ikke at spare super meget op til brylluppet, og vi er enige om at vi ikke vil have et lån hængene over hovedet, for som sagt så er det ikke så vigtigt for os at alt matcher, vi ser det nok lidt som en dag vor vi forevigere vores kærlighed til hinanden og det vil vi dele med vores nærmeste.

Da ingen af os har nogen erfaring i at planlægge et brylluppet, har vi brugt timevis på at søge på google, tyndslide pinterest og låne alt hvad der handler om bryllupper på biblioteket.

Jeg lånte bogen JA! vi skal giftes af Jim Lyngvild, Louise Lie von Linstow, Nanna Rohweder.
og er du gal den er nyttig, når man ingen erfaring har med at planlægge et bryllup, de har skåret alt ud i pap trin for trin. Den kan jeg virkelig anbefale til par der står i samme situation.

Beskrivelse af bogen:  Bogen er spækket med inspirerende billeder samt tips og tricks til alt lige fra budgetlægning, valg af location, gæstelister, uddelegering af opgaver, bordplan og -dækning, valg af kjole og udstyr, ringe, menu og meget mere. Og bogens store folde ud-kalender hjælper dig til at bevare overblikket.
Ja! Vi skal giftes er ikke en traditionel takt og tone-bryllupsbog, men en kærlig hjælpende hånd til alle forberedelserne til den store dag.

 

Jeg vil dele hvor langt vi er med forberedelserne, jeg vil fortælle hvordan vi forbereder vores bryllup måned for måned indtil den store dag.

September:

1.Jeg friede d. 8 september

2.vi har booket lokaler. Vi har booket en gammel hyggelig spejdergården med en masse udendørs areal.

3. Vi har booket kirken. Vi har booket vores lokale kirke, det er en lille hyggelig kirke.

4. Jeg har booket tid til at prøve brudekjoler. De fleste brudekjole butikker holder udsalg i september og oktober, da de skal have plads til den nye kollektion.

5. Vi har lavet budget. Da vi ikke har så mange penge lige for tiden nu når jeg er arbejdsløs, er pengene ikke store. Det er meget vigtigt for os at vi ikke ender med at skulle tage et lån. jeg vil lave et mere specifikt indlæg omkring hvordan vi har valgt at lægge vores budget.

6. Gæsteliste, så vi havde noget at lave budgettet udfra. Inden vi bookede lokaler havde vi en ide om størrelsen på vores bryllup.Lokalet skal selvfølgelig kunne rumme det antal gæster som skal inviteres.

 

Vi har valgt at forsøge at planlægge vores bryllup i god tid, så vi forhåbentligt undgår bryllups stress. man kan desuden spare mange penge på at være ude i god tid.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY rustikke hylder